Sådan bliver du medlem

Sådan bliver du medlem

Det er gratis at være med, og det tager kun et par minutter at tilmelde sig. Sådan gør du:

1. Klik på “Register” øverst på siden

Så kommer du til tilmeldingsformularen.

2. Udfyld formularen

  • Brugernavn — dit login-navn. Det kan ikke ændres senere, så vælg noget, du er glad for. Ingen andre ser det som dit navn på siden.
  • Dit navn eller kaldenavn — det navn, andre medlemmer ser. Skriv dit fornavn, eller et kaldenavn hvis det føles mest trygt. Du behøver ikke bruge dit fulde navn.
  • E-mail-adresse — vi bruger den kun til at bekræfte din tilmelding og sende dig besked, når nogen skriver til dig.
  • Adgangskode — vælg en stærk kode på mindst tolv tegn.
  • Hvad bringer dig til sjæleven.dk? — skriv et par ord om, hvorfor du gerne vil være med. Svaret er privat og bruges kun, når vi behandler din anmodning. Det hjælper os med at holde fællesskabet trygt og fri for useriøse profiler.

3. Klik på “Indsend anmodning”

Din tilmelding bliver nu set igennem af os, der passer på siden. Det gør vi for at sikre, at alle her er ægte mennesker med ærlige hensigter. Du hører fra os på e-mail — som regel inden for et par dage.

4. Tjek din e-mail og klik på aktiveringslinket

Når din anmodning er godkendt, sender vi en e-mail til dig med et aktiveringslink. Klik på linket, så bliver din konto åbnet. Linket ser lidt teknisk ud med en lang kode — det er helt normalt; koden er unik for dig og bekræfter bare, at e-mailadressen er din.
Kan du ikke finde mailen, så kig i din spam-mappe.

5. Log ind og gør din profil færdig

Når du er godkendt, kan du logge ind. Brug fem minutter på din profil — det er den, andre møder først:

  • Upload et profilbillede
  • Fortæl lidt om dig selv under Om mig
  • Skriv, hvad du håber at finde, under Hvad søger du?
  • Sæt kryds ved dine interesser

Jo mere du fortæller, jo lettere er det for andre at finde dig — og at turde skrive første besked.

5. Find hinanden

Kig på Medlemmer for at se, hvem der er her, eller brug Søg til at finde mennesker i din by eller med samme interesser som dig. Når du finder en, du får lyst til at lære at kende, så skriv en besked. Det må gerne være kort — et “hej, jeg kunne godt tænke mig en at gå ture med” er en fin begyndelse.

Velkommen til. Vi glæder os til at møde dig.