En sjæleven er et menneske, der får én til at føle sig set

En sjæleven er et menneske, der får én til at føle sig set.

Fortalt af Lise, 75 år.

Da jeg blev pensionist, troede jeg egentlig, at jeg havde vænnet mig til stilheden. Dagene gik, og jeg havde nok at lave, men der manglede noget. Ikke nødvendigvis en kæreste – bare et menneske, der havde lyst til at dele en kop kaffe, en gåtur eller en god snak.

For mig er en sjæleven ikke en person, der skal være perfekt. Det er et menneske, man føler, at man har en helt særlig forbindelse med. Det er et menneske, man kan være sig selv sammen med. En, der lytter uden at dømme, og som også har lyst til at fortælle om sit eget liv. Det handler om nærvær, ikke om at imponere hinanden.

Jeg tror, mange på min alder savner netop det. Venner falder fra, familien har travlt, og man vil heller ikke være til besvær. Så kan ensomheden snige sig ind, selv om man egentlig er et socialt menneske.

Hvis jeg skulle beskrive en sjæleven med få ord, ville jeg sige: tryghed, tillid og fællesskab. En person, man glæder sig til at høre fra, og som også bliver glad, når man selv ringer.

Det behøver ikke føre til et stort venskab eller et forhold. Nogle gange er det nok at vide, at der findes et menneske, som tænker: “Hvordan mon Lise har det i dag?”

Det er måske en lille ting. Men nogle gange er de små ting dem, der betyder allermest.